Indretning: Skab et smukt stilleben - Brandavenue.dk

Indretning: Skab et smukt stilleben

Et smukt stilleben kan sætte prikken over iét på sofabordet, konsolbordet, i vindueskarmen, på repoet eller ja, sådan set de fleste steder!
Måske du endnu ikke er bekendt med stilleben, eller måske du mangler inspiration til at forfine dine stilleben i din indretning? Uanset så kan du her bliver klogere på hvordan du skaber et smukt stilleben i din indretning.

Hvad er et stilleben?

Et stilleben er egentligt blot en opstilling af en række dekorative ting, i dette tilfælde i din indretning. Ordet stilleben er tysk, og stammer fra langt tilbage hvor kunstnere malede efter opstillinger af blomster, skåle fyldt med frugt osv., her skabte de stilleben, som på dansk betyder stille liv. Altså stilstående dekorativt opstillinger. Det udtales "stil-leben", og ordet bruges nu meget når vi taler om indretning af hjemmet.
Læs med herunder og bliv klogere på hvordan du netop skaber et smukt stilleben!

guide til stilleben

Sådan skaber du et stilleben

Når du vil sammensætte dit eget stilleben kan du både bruge hvad du allerede har i indretningen eller du kan få på udkig efter de helt rette elementer du mangler. Et stilleben vil typisk være sammensat af forskelligt interiør som vaser, lysestager, skåle, figurer eller anden dekoration - og et typisk stilleben ses ellers også med en bordlampe og dertil vaser, en bakke eller nogle bøger. For forskellighed i højder, materialer, udtryk og stil er nemlig nøglen til et personligt og vellykket stilleben.

1. Skab højdeforskelle i dit stilleben

Højden på de ting du sammensætter i et stilleben er alfa omega for et smukt stilleben. Højde forskelle på vaser, lyserstager og skåle du bruger er med til at skabe et dynamisk og levende udtryk i det ellers stilstående stilleben. Så sørg for en god høj bordlampe, en høj lysestage eller gå efter fade på fod, eller en samling af bøger under nogle lysestager, sådan at du får løftet nogle af dine items lidt fra overfladen, da de fleste items ellers står i samme niveau. Et billede eller spejl kan også være en god ide, som "baggrund" for dit stilleben.
For du skal nemlig ikke kun bruge høje genstande i dit stilleben, du skal bruge både høje og lave genstande, typisk vil lysestager fx bare være lave, og hvis alt står i samme niveau får du ikke det gode spil i dit stilleben.

3 tips til at skabe højdeforskelle:

1. Brug en bordlampe i dit stilleben, så er du sikret ét højt item som ofte er oplagt i stilleben på konsolborde, kommoder m.m.
2. Lig 2-4 bøger ovenpå hinanden og brug dem som underlag til nogle af dine genstande i dit stilleben.
3. Brug et fad eller en bakke på fod, til at samle nogle af fx lysestagerne på, så de bliver løftet fra overfladen.

skab et smukt stilleben i indretningen

2. Valg af materialer til dit stilleben

Et stilleben skal være personligt, og et element til at gøre netop dette er materialerne der sammensættes i dit stilleben. Kombiner gerne keramik med krystal, velour med beton, osv., så du får et alsidigt stilleben materiale mæssigt.

3 smukke kombinationer af materialer:

1: Terracotta og messing (fx en vase med terracotta overflade sammen med en messing bakke)
2: Keramik og farvet glas (fx en keramik krukke eller skål med farvede glas lysestager eller en skål)
3: Marmor og metal (fx en marmor bakke med lysestager i metaller)

3. Farvesammensætning i dit stilleben

Når du har materialerne inde under huden skal du tage stilling til farverne i dit stilleben. Dit stilleben skal passe til resten af din indretning, så sørg for at det afspejler din indretning når det kommer til farverne. Hold stillebenet i rolige farver hvis det er sådan dit hjem er indrettet, eller smæk endeligt farver på, hvis du har en mere farverig indretning. 
Dog kan et smukt stilleben også være en god måde at få inkorporeret lidt farve, så det kan sagtens være der du starter, hvis du går med ønsker om mere farve i indretningen - læs med her for at finde ud af hvilke farver der passer sammen.

indret et smukt stilleben

4. Stil og udtryk i dit stilleben

Et stilleben er et oplagt sted til en antik sølv dåse, et gammelt skrin du har arvet, en muslingeskal du har fundet på stranden eller en keramik skål fra din seneste rejse - med andre ord, nogle mere personlige indretningselementer. Så kombiner gerne stil arter og udtryk i stillebenet og nyd det personlige og levende udtryk det vil give til din indretning!

Der er ingen regler for om det er 3 dekorative elementer du sammensætter eller 7, men hold antallet af ting lidt nede i dit stilleben, så du undgår et rodet udtryk.

Eksempel på opbygningen af et smukt stilleben

Lav et stilleben med en lidt større bakke, i enten sten, marmor eller beton, sammensæt den med en stor brunlig keramik vase der står ved siden af den. På bakken placere du 3 lysestager, lidt tilfældig placeret - gerne én fyrfadsstage og 2 lysestager, så der er højdeforskelle, og lad lysestagerne være et mix af glas, krystal og metal. Prikken over ét kan være nogle gennemfarvede stearinlys i komplimenterende farver. Slutteligt placere du let foran den store keramik vase, en stor muslingeskal, en sten eller en smuk brevpresser fx.

Oplagte genstande til et stilleben er bakker, lysestager, vaser, pyntegenstande, flotte bøger og bordlamper.

God fornøjelse!

Indsend en kommentar