Nytårsbordet 2021: Find din foretrukne borddækning til nytåret - Brandavenue.dk

Nytårsbordet 2021: Find din foretrukne borddækning til nytåret

Søger du inspiration til dit nytårsbord 2021? Så er der hjælp at hente. Hos BrandAvenue synes vi, at der gerne må gøres lidt ekstra ud af det, der skal pynte på dit nytårsbord i 2021; sammen med mad- og drikkevarerne. Derfor har vi sammensat nogle forskellige forslag til en mindeværdig borddækning, som du kan gøre brug af til nytår. Forslagene tager udgangspunkt i fem stile, der også egner sig til forskellige sociale sammenhænge, budgetter og farvekombinationer. Kombinér hvad du har stående i skabene med nye køb, og få en smuk borddækning. Læs med her og find ud af, hvilken stil der passer bedst til dig.

borddækning nytår 2021

Den glitrende nytårsborddækning: Sort, guld og sølv

Hvem kan tænke på nytår uden at få associationer til masser af glimmer? Den farvekombination, der oftest bruges til nytår, er sort, guld og sølv – og det med god grund. Det er festligt, smukt og giver stærke associationer til nattehimlen, der dækkes af fyrværkeri, når klokken slår tolv. Er det dén stil, du gerne vil pynte op efter i år, kan du lige så godt skrue op for den sorte farve, glitter og glimmer de steder, hvor det er muligt. Står du eksempelvis for årets nytårsmiddag, kunne et sort serveringsfad til en af dine retter være oplagt at sætte på bordet. Særligt hvis dugen er i en lysere farve, gør kontrasten det lidt ekstra pænt og unikt. Ejer du vinglas med guldfarvede kanter eller guldfarvet bestik, er det nu, du virkelig kan sætte det i spil. Kombineret med guldagtige stearinlys og guld- og sølvglimmer på dugen kommer dit bord til at se helt fantastisk ud. Træk du bare i din flotteste pailletkjole eller dit pæneste jakkesæt – så er du klar til at nyde aftenen i den glitrende feststemning.

Nytårsbordet med vintertema: Winter Wonderland

Hvorfor ikke byde det nye år og resten af vinteren velkommen med et Winter Wonderland tema? Dette bords farvekombination bør holdes i hvid, sølv og forskellige blå nuancer. Du kan for eksempel dække bordet med en hvid dug, hvide tallerkener og sølvbestik. Kombinér dette vinterudtryk med nogle flotte lyseblå fade til serveringen af forretten og hovedretten og afslut måltidet med lækre chokolader, hvor du skænker kaffen i kopper i en matchende lyseblå farve. Hvad angår pynt, kan dit julepynt nemt genbruges i denne kontekst: De grankogler, du ellers ville lægge i en glasvase, kan sagtens pryde midten af bordet, specielt hvis de er hvide eller med sølvdetaljerDe kan sagtens suppleres med et par lyse- eller mørkeblå julekugler. Ønsker du alligevel at købe lidt ekstra pynt til nytårsaften, kan lidt sølvserpentiner og sølvglitter formet som snefnug nemt spredes udover bordet – dette fungerer ekstra godt, hvis dugen er hvid. Og voila! Dit bord har opnået et rigtig flot og friskt vinterudtryk i sand Winter Wonderland-stil.

nytårsborddækning

Den klassiske borddækning: Hvid dug og stilrene designs

Elsker du madlavning, og ønsker du at imponere dine gæster lidt ekstra på årets sidste dag, så er denne idé til nytårsbordet lige noget for dig. Dette flotte bord, som du sikkert har set på fine restauranter, indebærer en hvid dug, hvide porcelænstallerkener, lysestager i metal eller messing, skinnende bestik og store vinglas til god rødvin. Det er kendt som en klassiker inden for borddækning af en grund: Det virker – og det virker hver gang. Du kan vælge at sætte dit eget præg på det, uden at du bryder for meget med opsætningen. Ejer du et sæt fine stofservietter, er en servietring i guld et oplagt tilvalg, da den både anretter servietten fint på tallerkenen og pynter på samme tid. Hvis du vil tilføje lidt farve, kan du sætte nogle mørkerøde bonderoser i en smal stage mellem lysene. Og vil du gerne undgå at bekymre dig om rødvinspletter på den hvide dug? Så byt den ud med en dug i sort, marineblå eller en mørk nuance af grå og skift den mørkerøde blomst ud med en hvid – så får den klassiske borddækning et lille twist alligevel. Hæng eventuelt lidt nytårspynt på døren og byd dine gæster velkommen til en lækker middag.

Den enkle nytårsborddækning med minibar

Har du og dine tætteste venner og veninder valgt at slå jer sammen til nytår i år for virkelig at feste igennem? Så er denne mulighed noget for jer. Spiser I ikke sammen, kan bordet pyntes meget enkelt med en grøn dug i hør eller velour – ved sidstnævnte gør det heller ikke noget, hvis I spilder – tilsat sølvglitter og glimmer, truthorn, sjove briller og skøre hatte. Så har I også rig mulighed for at tage en masse sjove billeder. Dernæst kan I arrangere jeres egen hjemmelavede minibar i et hjørne af lokalet; for eksempel på et rullebord. Øverst kan I stille en vinkøler fyldt med isterninger til jeres flasker med mousserende vin og champagne og føje en lille, sjov nytårsdekoration til bordet. På bordets andre hylder kan der stå lækre drikkevarer og ekstra drikkeglas lyse og mørke nuancer, der matcher dugen. Sæt en rigtig god fest-playliste sammen, så der er lidt, der passer til alles musiksmag – så er I klar til at hoppe ind i det nye år med et brag af en fest!

borddækning nytår 2021

Den feminine borddækning i lyserød, guld og hvid

Hvis din nytårsaften i år skal forvandles til en skøn Girls Night, er der også lidt inspiration at finde, hvis I ønsker en borddækning og flot pynt, der måske er lidt mere afdæmpet, men stadig hyggeligt og festligt. Sæt et ekstra præg på jeres Girls Night med en nytårsborddækning med farver som guld, hvid og lyserød eller pink. Dæk for eksempel bordet med en guldfarvet dug og hvide tallerkener med feminin udsmykninger, såsom blomster på kanterne. Ønsker du levende lys på bordet, vil krystalstager i en flot pink farve passe godt ind i borddækningen. Du kan også kigge efter hvide og rosa guld balloner, som kan hænge på væggene eller i snore bundet til en stol. Derved fungerer det også som noget helt unikt pynt til denne specielle nytårsaften, fordi farverne sjældent bliver brugt i denne anledning. Og byder jeres aften på lækre cocktails, kan du med fordel gøre brug af en shaker, der matcher farvevalget, og servere de færdige drinks i flotte Martini glas. Så kan I sippe drinks, snakke godt med hinanden og synge og danse rundt senere, hvis det er dér, aftenen tager jer hen.

Nytåret symboliserer meget. Det nye år kan byde på nye mål, eventyr og drømme. Et nyt år går dig i møde, hvor der kan ske en masse i dit liv og for dem omkring dig, mens du siger farvel til året, der gik. Planerne for nytårsaften varierer fra husstand til husstand, og aftenen kan byde på forskellige oplevelser, alt efter om du fejrer den med dine venner, familien, din partner eller i et større middagsselskab.

Det vigtigste er, at du har en god aften – uanset om du træder ind i det nye år sammen med et hyggeligt middagsselskab med lækre vine, drikker søde cocktails og indgår i gode samtaler eller vil feste, le og danse til solen står op den første januar. Nu har du i hvert fald fået inspiration til din borddækning nytårsaften, så du kan få en fantastisk sidste aften i år 2021. Ha’ det sjovt og pas godt på hinanden.

Rigtig godt nytår!

Indsend en kommentar