Vinteren er kommet, og det betyder også at mørket kommer snigende. Det stiller højere krav til belysningen i hjemmet. Lamper kan helt praktisk bruges til at lyse et rum op, men kan også være med til at skabe lidt mere hygge og stemning i boligindretningen. Det vigtigste er at overveje hvilken funktion den enkelte lampe skal give din boligindretning. Læs med og få inspiration til, hvordan du kan bruge lamper i din boligindretning.
Når man taler om lamper til hjemmet er det altid relevant at tale om primær og sekundær belysning. Hvor man tidligere har gjort stor brug af en enkelt primær lampe til lys, er det de senere år blevet populært at sprede lamperne ud i boligindretningen. Det gør det lettere at justere lyset i rummet ved blot at slukke en enkelt lampe eller to. Derudover er lamperne blevet en integreret del i boligindretningen, og kan i sig selv fremstå som små kunstværker. På den måde er dine valg af lamper med til at skabe en unik boligindretning.
Lys hele rummet op med smukke loftslamper
Ønsker man en lampe som står for den primære belysning, skal man finde en, som lyser hele rummet op. Det er derfor vigtigt, at denne lampe har en masse lys, som spredes ud i rummet, samtidig med at det er behageligt for øjnene og falder naturligt sammen med lysindfaldet fra vinduerne. En af de brands, som laver design lamper er House Doctor. De har nogle smukke loftslamper, som vil kunne lyse hele dit hjem op, samtidig med at de vil tage sig smukt ud og tilføre det ekstra til din indretning.
Skab små oaser af lys i din bolig indretning
Lamper som er designet som sekundære lyskilder vil i stedet være designet til kun at lyse en brøkdel af rummet op. Til gengæld kan man her have lamper med et mere intenst lys, som er bedre læselamper. Sekundære lyskilder kommer i mange forskellige udformninger, men vil typisk være bordlamper, gulvlamper eller væglamper. Det dejlige ved at have flere sekundærer lyskilder er, at man har lettere ved at tilpasse sine lyskilder til det naturlige lys. Derfor kan lamperne også være en mindre bordlampe med et blødt behageligt lys, som lyser netop sin del af rummet op.
Mange af de mindre lyskilder er ofte også mere en del af dekorationen af rummet, og ikke blot en kilde til lys. Derfor kan du finde fine mindre lamper i vores sortiment, som ikke blot vil være en kilde til lys, men også vil tage sig smukt ud i din boligindretning.
Hübsch har lavet mange smukke lamper, som vil gøre det rigtigt godt, som en sekundær belysningskilde. De har for eksempel en væglampe i messing, som vil se fantastisk ud både ved siden af sofaen eller sengen. Uanset hvor du vælger at hænge den, vil der være mange timers god læsning med den ved din side.
Det er afgørende at kigge på selve rummet og på baggrund af størrelsen og udformningen vurdere, hvilken lampe der vil passe bedst ind i din bolig indretning. Har man en mindre stue kan man derfor med fordel overveje at benytte sig af loftslamper, da det spare plads og får rummet til at syne større.
Det klæder derimod et større rum at have flere standerlamper og bordlamper, som kan indgå i boligindretningen både som belysning men også som pyntegenstande.
Brug lamper som smukke skulpturer i din boligindretning
Selvom det er vigtigt at have lamper, som står for både den primærer og sekundærer belysning, så kan lamper så meget mere! Nogle lamper ligner et decideret kunststykke og kan være lige netop det interiør, som kan sætte prikken over I’et i din bolig indretning.
House Doctors lampe med små glas kupler vil se eminent ud hængende over et hvert slags spisebord. Det kunne også være Hübsch smukke gulvlampe med en hvid glas kuppel og messing stel, som med sine smukke detaljer vil være blikfanget i enhver indretning.
Kigger man på de forskellige former for lamper, så er der særligt fire former for lamper du kan overveje. De store gulvlamper, loftlamperne, de mindre bordlamper og selvfølgelig væglamperne. Det ser rigtigt fedt ud at matche de forskellige former for lamper i indretningen, særligt fordi de er gode til forskellige ting.
Unik indretning med gulvlamper
Gulvlamper kan have forskellige funktioner, men bliver ofte brugt som sekundær belysning og som en pyntegenstand, som bliver en del af indretningen. Det er vigtigt at man finder en gulvlampe, som har et mere behageligt lys frem for en lampe som blænder, da gulvlamper oftest bruges ved sofaen eller lænestolen, og man derfor sidder tæt på den.
Gulvlamper passer ind i de fleste rum, så længe man har gulvpladsen til den. De ser smukke ud stående ved siden af en sofa, eller som en alternativ natlampe. Man kan også sagtens bruge dem i en større entré, til at skabe et unikt look.
Gulvpladsen er det eneste der begrænser brugen af gulvlamper. Til gengæld behøver man ikke at bore og hænge dem op, hvorfor de er en lyskilde, som er let at flytte på, hvis man har behov for lidt ekstra lys andre steder i hjemmet i ny og næ.
Pendel lamper eller en åben loftslampe
Loftslampen er en klassiker, som kan finde i alle hjem. Og det er der en rigtig god grund til. Loftlamper kan nemlig bruges alle steder i hjemmet, og kan tage sig godt ud på såvel et badeværelse, i køkkenet, eller over et spisebord.
Loftslamperne giver et smukt lys, som kan lyse hele rummet op. Derfor bliver de også ofte brugt som primære lyskilder.
Når man står overfor at købe en loftslampe er det vigtigt, at man overvejer om loftlampen skal bruges som sekundær eller primær belysning. Skal du have en loftslampe, som lyser hele rummet op, kan du med fordel investere i en rispapirslampe fra House Doctor eller lignende lamper, som formår at sprede lyset ud.
Har du derimod brug for en lampe, som lyser mere specifikt ned, er en pendel den helt rigtige form for lampe. Pendler ser særligt smukke ud hængende over andre møbler så som eksempelvis et spisebord eller en skænk. Pendel lamper ser også fantastiske ud ved siden af sengen. Man kan med fordel samle flere lamper, som hænges op i forskellige højder. Det skaber et lidt mere unikt look til boligindretningen.
Bordlamper
Man går aldrig helt galt i byen med en smuk bordlampe. Bordlamper er smukke lyskilder, som tager sig godt ud på de fleste overflader i hjemmet. Du kan man fordel placere én eller to bordlamper i de primærer rum, da det giver dig større mulighed for at styre mængden af lys i rummet.
Det lækre ved bordlamperne er at der er meget flytbare, og du kan derfor let ændre udtrykket i din boligindretning ved at bytte om på dine bordlamper. Det giver dig samtidig også mulighed for at flytte lyskilden, hvis du har behov for den et andet sted i hjemmet. Uanset hvilket rum du skal indrette, vil en bordlampe tage sig smukt ud.
Væglamper
Væglamper er særligt kendetegnet ved at være mere dekorative lampe med et mere minimalt lys. Derfor bruges de ofte som et dekorativt element i indretningen og tager sig rigtigt godt ud som dekorativt vægpynt i entréen. Netop fordi lyset er så dæmpet vil klassisk sted at bruge væglamper være ved sengen i soverværelset, så man ikke bliver blændet lige inden sengetid. Ønsker du at finde mere inspiration til dekorative væglamper, har House Doctor flere smukke væglamper i forskellige metaller.