Kundeservice : info@brandavenue.dk
Fragtfrit over 499,- (gælder ikke møbler)
90 dages returret
Oprydning og opbevaring

Oprydning og opbevaring

Oprydning i hjemmet er for nogle en daglig ting, for nogle en lejlighedsvis ting og for nogle er det et land langt borte – uanset hvilken oprydningstype du er, eller netop ikke er, kan en lidt større omgang oprydning, i dette tilfælde en efterårsoprydning være en rar måde at starte de koldere måneder med, da vi går en tid i møde med meget indetid.

Efteråret er for alvor over os, og tiden til en god omgang oprydning er derfor perfekt. For trods at "coronatiden" for mange har budt på en større oprydning og for mange også en nytænkning af hjemmet og indretningen – med al den kære hjemmetid, er efteråret nu det gængse tidspunkt for en oprydning, og i år er ingen undtagelse. Der kommer mere indetid i de kolde måneder, og vi skal have ryddet ud og op i indretningen og alle hjemmets kroge, så der er overskud i sindet og så det er rart at være hjemme og inde. En sådan oprydning kan tage mere eller mindre tid, an på den normale standard for oprydningen i hjemmet – det kender vi vist alle – og omfanget af den store efterårsoprydning bestemmer du heldigvis helt selv - ligeledes sætter du selv ambitionen for nivauet af fornyelse i indretningen. I dette indlæg vil vi både hjælpe dig igang med oprydningen og give dig inspiration til lækker opbevaring, for et ryddeligt hjem kræver opbevaring i mange forskellige udformninger og til mange anvendelser - og du kan ikke være foruden både kasser, kurve og

Men det kan for mange virke lidt uoverskueligt at starte, for hvor starter man lige, så man undgår at skulle rykke ting og sager osv fra rum til rum, mens dette står på? Nogle vil have ting der skal smides ud eller opbevares og andre kan klare den blot med en organisering og oprydning. 

En god efterårsrengøring kommer i alle kroge af hjemmet og indretningen, for du kan lige så godt tage indretningen med i hatten, så du bliver helt tilfreds når det er gjort - for hvis du har ledt efter nye kurve, kasser eller lidt fine pyntegenstande til hjemmet, er det oplagt at kombinere med en god omgang oprydning i hjemmet.

Start med oprydningen - og start med ét rum

Så hvor starter du? Der er formegentligt ingen hel opskrift på den perfekte oprydning, men vi anbefaler at du starter hvor du først kommer ind i hjemmet – altså entreen. Start også med oprydning og din opbevaring i entreen, fordi at det er et praktisk rum og et rum hvor du starter og slutter dagen og det første du møder når du kommer hjem. Så alt du ikke ønsker skal være i entreen, skal altså ud eller være i et andet rum i hjemmet – derfor er det oplagt at starte din oprydning i entreen. Din entre kan være i en lejlighed og som oftest lille, eller den kan være større i et hus. Uanset skal du gøre dig klart hvad du har brug for i entreen – du har brug for sko opbevaring, opbevaring til jakker og frakker, og måske et sted til dine nøgler eller tasken? Har du det? Og hvad gemmer du ellers i entreen – for hvis du opbevarer massevis af overtøj til forskellige sæsoner, skal du måske have ryddet ud og så kun opbevarer de jakker og det overtøj du har brug for i den indeværende sæson og så lade vinter eller sommerjakkerne være opbevaret i fx soveværelset eller klædeskabet i noget dertil indrettet opbevaring. 

Sådan går du gennem alle rum - hvad ønsker du fra det pågældende rum, hvad skal være i rummet før at du kan bruge det som du gerne vil eller for at det ser ud som du gerne vil have, og på den måde finder du ud af hvad du skal beholde, hvad der skal opbevares og hvad der eventuelt skal smides ud. Du ved bedst om du vil have mest fokus på funktion eller æstetik i dit hjem, ikke at disse to ikke kan kombinere - og ud fra dit fokus må du eller din familie så finde den bedste løsning for jeres rum og jeres hjem. 

Vi anbefaler altid at tage de rum du bruger mest først, for du vil ofte ende med en række sager du bruger men som du fx ikke ønsker fremme, og så er det godt at have fx hjemmekontoret som det sidste, da det i forvejen er et praktisk rum hvor man forventer mere opbevaring end fx i stuen - på den måde rykker du ikke rundt på rodet eller dine sager når du rydder op, men du kan fx vælge at placere dem i det rum du planlægger at tage til sidst i din organisering og oprydning af dit hjem. 

Næste skridt i oprydningen af dit hjem

Du har nu ryddet ud og op i dit hjem, ryddet ud i sko, køkkengrej, lysetstager og lanterner, papirer i hjemmekontoret, slidte puder og plaider osv, og du står nu tilbage med både de sager der er nødvendige, men også de pyntegenstande, nips og interiøer detaljer der stadig skal danne rammen om dit hjem. 

Næste skridt er nu at se på om du har nok opbevaring i dit hjem – her tænkes både skoreoler, skabe, kommoder, opbevaring under sengen, opbevaring i en bænk, eller hvor du nu har plads bag skuffer, skabslåger og andet. Dernæst om du så har nok opbevaringsløsninger deri – har du kurve, kasser, æsker og andet til at opdele og opbevarer alle dine ting i dit hjem? For nøglen til at holde dit ryddelige hjem er at alt i dit hjem får én plads. Alt skal have sin faste plads, for så behøver det - i princippet - aldrig at rode. For hvis du har en bunke papire, dine nøgler, noget tøj liggende og alt det du kender til, som altid ligger dér og roder og som egentligt ikke har en fast opryddet plads, så er det svært at skabe orden. 

Så find ud af dit behov for opbevaring - hvad skal du opbevarer i dit hjem, er det stort eller småt? og stilmæssigt hvad passer så til din indretningsstil og dit behov - skal du have flettede kurve, metal kasser, farvede opbevaringsglas eller store kurve og krukker på gulvet - mulighederne er mange og du kan lige så godt benytte opbevaringen aktivt i din indretning, så du vælger smuk opbevaring der komplimentere din stil. For ordet opbevaring kan hurtigt få en meget praktisk klang, sådan en klang der lyder lidt af hvide plastik kasser med merkater på – men det behøver det heldigvis ikke. For opbevaring kan sagtens være smukt og flot at se på, og hvis man formår at finde smukke opbevaringsløsninger til ens hjem, kan opbevaringen i sig selv være dekorative interiør elementer, og derigennem kan man få et meget mere ryddeligt hjem – stadig med personlighed og stil.

Så hvad skal du så opbevarer nøglernei entreen i? Tørklæderne i entreen? Puderne der fylder i sofaen? Dine smykker? Stearinlysene inde i vitrineskabet? Få inspiration til opbevaring i alle hjemmets rum herunder.

Opbevaring til stuen

Stuen er det tætteste du kommer på et blankt kanvas når det kommer til indretning og opbevaring, da det typisk er hjemmets største rum og der er typisk færre predefinerede behov eller indretningsmæssige ting der absolut skal være der. Din stue er også et rum hvor du især kan få glæde af smuk opbevaring, da stuen typisk er et større rum med plads til hele familien kan lækker opbevaring også være med til at give den et mere ryddeligt udseende, hvilket tit er ønskeligt i stuen. 

Opbevaring til køkkenet

Køkkenet har tit massere af skabe og skuffer til opbevaring, så det ryddelige udseende kan du tit hente allerede der, men til gængæld er køkkenet ofte fyldt af meget store skuffer, skabe m.m., hvor det giver rigtig god mening at anvende opbevaring inde i fx skabene for at gøre det mest muligt funktionelt. I køkkenet kan du med fordel bruge glas krukker og glas opbevaring til madvarer så man nemt kan se hvad der er i, det ser ydermere flot ud hvis du fx ønsker at have lidt stående fremme af det i ofte bruger. 

Opbevaring til badeværelset

Badeværelset kan være tricky, da det i manges tilfælde er et lille rum i hjemmet. An på badeværelsets indretning kan opbevaringen også være begrænset af fx hvor man tager et bad m.m., men det handler bare om at være lidt kreativ. For måske der kunne være en hylde over toilettet, eller hylde højt oppe over badet, eller måske opbevaringen i et lille skab under vasken kunne udnyttes bedre med kurve eller kasser i de korrekte mål. Du kan fx også hænge en kurv på en knage til håndklæder og deri have ekstra toiletruller, vat eller noget helt andet. Vær obs på at den opbevaring du bruger i badeværelset kan holde til at være i et fugtig rum. Når det kommer til opbevaring, især i et lille badeværelse, kan det også handle om at kun have det du har brug for derude, og så netop opbevarer håndklæder og andet i fx soveværelset. 

Opbevaring til entreen

I entreen har du forehåbentligt fået fjernet al overskydende rod fra nu, og tilbage har du blot hvad du lige skal bruge inden du smutter ud af døren. Brug her opbevaring til de essetielle sager du skal have derude, som fx et nøglebræt til opbevaring af nøgler og andet nips du hurtigt kan miste, eller placer en smuk bakke hvor nøgler og andet kan ligge - ikke alt behøves at gemmes væk. An på pladsen i din entre kan du ellers overveje en lille entrebænk, den kan snildt have opbevaring under sig og du får et komfortabelt element i entreen deruover. Hvis du har en meget smal eller lille entre skal du ellers overveje nogle hylder der hænger højt med kasser til opbevaring. 

Opbevaring til soveværelset

I soveværelset vil den primære opbevaring typisk være i skabe - tøjskabe og garderobeskabe, som udgør opbevaring af tøj og sko, og med lidt held måske også håndklæder og sengelinned m.m. - måske du også har opbevaring under sengen, dette er typisk en stor pladsbesparende opbevaring. Men ellers er der også mange andre muligheder for smuk opbevaring i soveværelset. Fx kan nogle store kurve udgører det for vasketøjskurve, og en bænk i enden af sengen eller som kombi natbord, kan også udgøre opbevaring med fx kasser under. Her kan der med fordel opbevares tekstiler, sko eller måske undertøj. En bænk er oplagt som opbevaring, uanset om den har indbygget opbevaring eller ej. En bænk med smukke kurve eller kasser under er en diskret form for opbevaring og kan give meget ekstra plads - plus at du kan bruge bænken til at sidde på, ligge morgendagens tøj eller til flot nips eller en stor plante. 

Opbevaring til hjemmekontoret

Et kontor, også det hjemlige af slagsen - nemlig hjemmekontoret - som flere og flere har måtte indrette og som en stor del af danskerne faktisk er blevet overraskende glade for, er heldigvis et helt legitimt rum eller område at have megen opbevaring og det kan både være en praktisk og funktionel nødvendighed i et hjemmekontor. Netop når det kommer til hjemmearbejde eller håndtering af hveerdagens mere praktiske gøremål er passende opbevaring essentielt, så du hurtigt og nemt kan finde hvad du leder efter. Flotte arkiv kasser, mapper, og skrivebords ordnere, kan hjælpe dig godt på vej. 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar